Hej, jeg hedder Cecilie, jeg er 24 år gammel, og arbejder til daglig som sygeplejerske på AUH. Jeg er et meget energisk og positivt menneske, og dette vil jeg mene, at der afspejles i min trænerrolle. Jeg bruger meget af min fritid på at træne gymnaster i Sports Acrobatik. Jeg har gået til sportacro siden jeg var 7 år gammel, og har konkurreret i disciplinen i mange år, som aktiv gymnast. Jeg er uddannet dommer inden sportsgrenen, og jeg synes det er fedt at nørde reglement, samt dømme ved sæsonens konkurrencer. Jeg sætter stor pris på fællesskabet i sports acrobatikken, og jeg nyder at være i hallen. Jeg glæder mig rigtigt meget til at træne under nye fede rammer i HEI.
Jeg hedder Charlotte Bolander og er 25 år gammel. Jeg har gået til gymnastik lige siden, jeg var helt lille, og har selv været træner på diverse gymnastikhold i 8 år. Jeg læser til pædagog og er færdiguddannet i sommeren 2022.
Mit navn er Judith, jeg bor i Egå med min mand og 3 børn, jeg er instruktør på de to seniormotions hold som HEI udbyder.
Jeg deltager hvert år i forskellige trænerkurser som DGI afholder, så der er altid ny inspiration og nye øvelser som skal afprøves! Det er min 7. sæson hos HEI.
Jeg hedder Mette Schmidt Rasmussen og har været instruktør i HEI siden 2021. Før det har jeg haft damehold, børnespringhold samt forældre-/barnhold i Gymnastikforeningen ODK i København.
Jeg gik tilbage i 00’erne på en række udtagede hold: DGI Svendborg Rep. (dengang der var noget, der hed det), Vejstrups Lillehold samt udtagede hold i SG (Svendborg Gymnastikforening) og ASG (Aarhus Studenter Gymnastik).
Jeg fik dog nok af gymnastikken og endte med at holde pause i fem år, men jeg var nødt til at vende tilbage … For jeg elsker gymnastikken. Jeg elsker at bevæge mig til musik sammen med andre, bruge min krop og mærke hvor meget den (stadig) kan.
Jeg forsøger løbende at dygtiggøre mig og samle inspiration til min træning. Senest har jeg gennemført GymDanmarks GymTræner 1 Basis-uddannelse i 2022, DGI Inspiration 2018 og rytmisk sommerhøjskole på Ollerup Gymnastikhøjskole i 2017.
Mit navn er Pernille Bossen, jeg er 24 år og til dagligt studerer jeg Idrætsvidenskab på AU. Jeg har en stor kærlighed til acrobatik, gymnastik og foreningsliv, og jeg nyder at tilbringe mange timer i hallen, hvor jeg er træner for AcroGym Aarhus og StjerneAcro. Derudover underviser jeg på Vesterlund Efterskole og er talentudviklingsansvarlig for Sports Acrobatik hos GymDanmark. Jeg glæder mig til at komme i gang med denne sæson.
Hej jeg hedder Emma og er 13 år gammel. Til daglig går jeg i 6 klasse på Katrinebjergskolen i Aarhus. Og i min fritid går jeg til Acro, og har snart gået til det i 9 år. Og jeg er vild med det!