Idrætsskader

Idrætsskader

Samarbejde med Fit&Sund Fysioterapi - gratis vurdering i idrætsskadestuen


Vi har indgået et samarbejde, der betyder, at du som medlem af klubben kan blive vurderet ganske gratis hos en idrætsfysioterapeut mandag morgen, hvis du har været uheldig og blevet skadet i weekenden. Jo tidligere du får afklaring, desto hurtigere er du tilbage i klubtrøjen.


Tilbuddet er til dig, der er usikker på:

  • Om du skal afvente og se tiden an
  • Hvorvidt du bør søge læge 
  • Hvordan du skal håndtere din skade 

På 10 minutter får du:

  • En umiddelbar vurdering af skadens omfang
  • Afklaring af om fysioterapeuten kan hjælpe, eller der bør opsøges læge eller anden instans
  • Indledende råd og vejledning

Hvor, hvornår og hvordan?

  • Fit&Sund Fysioterapi, Ådalsvej 27, 8240 Risskov
  • Der er åbent i Fysioterapeutisk Idrætsskadestue mandag morgen kl. 7.30-8.30
  • Online booking er nødvendig. Brug link her

Opret dig som Patient

  • Bliver du skadet senere på ugen, er der enkelte vurderingstider hos Fit&Sunds idrætsfysioterapeuter til rådighed. Ring på 86 22 22 10 og book en 10 min gratis vurdering, hvis du er i tvivl, om du skal søge fysioterapeut eller læge.

Læs evt. med her, hvis du er interesseret i at vide mere om, hvad du skal stille op med en akut idrætsskade, eller hvad du må hvornår, mens din skade heler op.



Undersøgelse – behandling – genoptræning efter idrætsskade

Har du været skadet i kortere tid eller over en længere periode, står Fit & Sunds team af idrætsfysioterapeuter også klar til at hjælpe dig hele vejen tilbage til din sport. De har ekspertise og specialerfaring inden for boldspil og ketsjersport, dans og gymnastik, fitness og crossfit samt løb og ultraløb. Flere af idrætsfysioterapeuterne har selv dyrket sport på højt niveau eller er tilknyttet staben omkring eliteidrætshold.


Idrætsfysioterapeuterne er opdateret på forskning og viden og deres lækre faciliteter og moderne udstyr betyder, at du har adgang til alt, hvad du har brug for - uanset om du er eliteudøver, ungdomsspiller, supermotionist, oldboys eller -girls. For bare at nævne en enkelt ting har du adgang til en Alter G, som i princippet er et løbebånd, hvor du kan træne med en aflastning på helt op til 80% af din kropsvægt.  Der er masser af muligheder, så det er bare med at tage fat i dem.