Hoppelopperne (og deres forældre) – årgang 2019 og 2020

Aldersgruppe: Årgang 2019 og 2020

Træningsdag: Søndag

Tidspunkt: 9.30-10.30

Sted: Gymnastiksalen på Sølystskolen

Kalder alle børnehavebørn! Ja, dig, der gerne vil hoppe, springe, danse, løbe, lege og hoppe sammen med en masse andre børn hver søndag formiddag. Det her er holdet for dig – og dine forældre!

Gennem leg, gode redskabsbaner og fed musik skal vi nemlig lære vores krop en masse tricks og fede moves. Vi skal blandt andet øve os i at stå på hoved og hænder, slå kolbøtter selv (forlæns & baglæns) og lære sjove MGP-moves. Men vigtigst af alt skal vi have det sjovt - og forældrene er også inviteret med!

Vi starter således sæsonen med at være forældre & børn i salen, men som månederne går vil vi gerne træne børnene i selv at gå til gymnastik, mens forældrene træner udenfor eller går/løber en tur.

Hver gymnastiktime vil hvile på blandt andet GymDanmarks principper fra konceptet ’Kvalitet i børnegymnastikken’. Det betyder, at der vil være en fast struktur med mange gentagelser; redskabsbaner, hvor børnene kan hjælpe sig selv rundt i øvelserne og masser af læring gennem leg. Målet er, at børnene føler sig hjemme i gymnastiksalen og får mest muligt ud af gymnastiktimen.

Gymnastiktimen vil typisk indeholde:

  • Goddag-sang
  • Opvarmning gennem leg, dans og akrobatik.
  • Redskabsbaner
  • Ned i gear/afslapningsaktivitet
  • Farvelsang


Husk at medbringe:
Drikkedunke til at tage med ind i salen. Snacks/mad bliver i omklædningsrummet/foyeren, så det kan nydes, når gymnastiktimen er slut.


Til dig som forældre: Det her er et hold, hvor du også er aktiv. Både som udøver, men også som hjælper, banebygger med mere. Jo mere vi hjælper hinanden, jo bedre kører timerne. Desuden vil der være søndage, hvor vi i trænerteamet er forhindret i at deltage, og hvor du må træde et skridt længere frem.



Træner

Profile Image
Mette Schmidt Rasmussen
Instruktør – Mette (37 år): Jeg har dyrket gymnastik det meste af mit liv og gennemgået flere kurser inden for spring-/børne- og babygymnastik. I dag dyrker jeg selv rytmegymnastikken mandag aften som instruktør på HEI’s Damer, og om søndagen slipper jeg mit indre legebarn og springgymnasten løs, når jeg har mine egne børn med til gymnastik i HEI.
Nina Fremmelev Kristensen
Træner
Instruktør - Nina (34år): Jeg har gennem en 10-årig periode trænet flere børnehold i både gymnastik og atletik. Derudover er jeg glad for musik og bevægelse og har måske allerede hilst på dig og dine forældre til familielørdage i Egå Kirke, hvor jeg står for fælles sang, rytmik og bevægelse. Jeg er selv aktiv gymnast på HEI’s damehold og på familiehold med begge mine piger.

Tilmelding

Sæsonstart søndag d. 1. september 2024

Sæsonafslutning søndag d. 27. april 2025


Forårsopvisning er søndag d. 27. april 2025


Info
Gymnastik
24. aug. 2024, kl. 12.00 -
31. dec. 2024, kl. 12.00
17 / 16
925,00 kr.

Fortrydelsesret

Fortrydelsesret Skulle du imod forventning fortryde dit medlemskab, kan du frameldes dit hold igen. Der gives mulighed for to prøvegange og ved framelding senest på sidste hverdag før tredje træning tilbagebetales kontingentet fratrukket administrationsgebyr på 100 kr. Ved senere framelding er der ingen tilbagebetaling. Ønskes kontingent tilbagebetalt skal følgende oplysninger sendes til foreningens kasserer på mailen: hanne.moestrup@hei-gymnastik.dk

1) navn på gymnast, 

2) navn på hold og 

3) reg.nr. og kontonr. som pengene skal tilbagebetales til.