Hvad Stram op - og stræk ud med yoga
Hvor Sølystskolen - Drengesalen
Hvornår Tirsdage kl. 17.30-19.00
Holdet er for alle der trænger til at få kroppen strammet op og komme i god form.
Timen indeholder elementer af både kredsløbs- og styrketræning. Kredsløbstræningen kan være klassisk aerobic, step eller andre pulsøvelser. Styrketræningen foregår med brug af elastikker, bodybars/håndvægte, bolde, x-tubes eller kropsvægt alene. Der er primært fokus på styrketræning efter udholdenheds-princippet dvs. forholdsvis let modstand og mange gentagelser. En træning alle kan deltage i, men tag ikke fejl. Du vil få sved på panden, mærke syre og udtrætning i kroppen.
Forbedret udholdenhed
Øget styrke
Alsidig helkropstræning
Timen er egnet for alle uanset niveau – og en god træning for nybegyndere eller utrænede. Et hold for dig, der ønsker en fusion af ”det hele” med en masse afveksling. Balancetræning, puls, styrke, er med ved hver træning. Der kan forekomme enkelte øvelser med moderat til høj intensitet. Timen sluttes af med en god udstrækning, med elementer fra yoga.
Hård og simpelt på en sjov og effektiv måde.
Husk vand og håndklæde til timen.
Om mig
Jeg er en voksen pige med mange års instruktørerfaring.
Jeg brænder for gymnastik, træning, løb, sundhed, natur og holder mig i god form.
Jeg har undervist i HEI siden 2004, hvor jeg har undervist i alt fra aerobic- aerobic step - styrketræning - herrehold - seniorhold.
Det er mit mål at vi til hver træning arbejder hele kroppen igennem og får sved på panden til glad musik.
Jeg forsøger at tilrettelægge timen så alle uanset alder, køn, størrelse eller små skavanker får noget ud af timen. Det kan være der er et knæ eller andet der driller og så finder jeg alternative øvelser. Uanset om du er nybegynder eller garvet på stepbænken så viser jeg forskellige variationer af trinene så alle går fra træningen med et smil på læben. Det er vigtigt for mig, at alle føler de har fået noget ud af træningen.
Du har helt sikkert mødt mig i Føtex eller i en af vores andre lokalbutikker, da jeg har boet i Egå sammen med min mand, børn og hund, hele mit liv.
Jeg har gennem årene løbende deltaget i diverse kurser for at holde mig opdateret med det der rører sig inden for træningens verden. Ud over at være instruktør i HEI underviser jeg også i fitnesscenter.
Sæsonstart tirsdag d. 3. september 2024
Sæsonafslutning tirsdag d. 22. april 2025
Skulle du imod forventning fortryde dit medlemskab, kan du frameldes dit hold igen.
Der gives mulighed for to prøvegange og ved framelding senest på sidste hverdag før tredje træning tilbagebetales kontingentet fratrukket administrationsgebyr på 100 kr.
Ved senere framelding er der ingen tilbagebetaling.
Ønskes kontingent tilbagebetalt skal følgende oplysninger sendes til foreningens kasserer på mailen: hanne.moestrup@hei-gymnastik.dk
1) navn på gymnast,
2) navn på hold og
3) reg.nr. og kontonr. som pengene skal tilbagebetales til.