På dette yogahold finder vi inspiration fra vinyasa. Vi lader bevægelse og vejrtrækning flyde sammen i et roligt tempo. Gennem blide sekvenser arbejder vi med styrke, smidighed og balance, som giver dig fornyet energi og en følelse af ro og nærvær.
Alle er velkomne – uanset om du er ny til yoga eller har prøvet det før.
Hvem er jeg?
Mit navn er Sofie, jeg er 21 år gammel og kommer fra Skæring. I februar 2026 gennemførte jeg en 200-timers yogauddannelse i Yin og Vinyasa på Sri Lanka.
Jeg brænder for at skabe et trygt og inkluderende rum, hvor alle kan føle sig velkomne – uanset alder, erfaring, smidighed eller fysisk form. For mig handler yoga ikke om at præstere eller gøre alting perfekt, men om at skabe forbindelse til kroppen, finde ro i sindet og møde sig selv med nysgerrighed og omsorg.
Mit håb er, at mine hold kan være et frirum i en travl hverdag – et sted, hvor du kan lægge dagens krav og forventninger fra dig, trække vejret lidt dybere og give dig selv tid og opmærksomhed.