HEI Unik er et lille hold (max 10 børn), som bygger på fast struktur, klar visualisering og masser af rum til forskellighed. Skal barnet have en diagnose for at være med? Nej! Men holdet henvender sig især til børn i 0.-2. kl., som har brug for mindre grupper, faste rutiner og muligheder frem for krav. Hver gang vil træningen bestå af fælles goddag, en øvelse, en leg og en motorikbane. Vi slutter af med en belønning, fx. klistermærker, og en high five.
På HEI Unik træner vi vores grundmotorik og balance; vi skal også kaste, sparke og gribe en bold; hoppe og løbe hen over redskaber; dreje rundt og rundt; stå på hoved og hænder. Og ikke mindst: HAVE DET SJOVT! Forældre er med i gymnastiksalen - både til at guide og hjælpe børnene, men især for at hjælpe med redskaber.
Instruktøren, Mette, har erfaring fra HEI Svømning med at køre hold udelukkende for børn med autisme/ADHD. På dette hold er der både plads til børn med særlige behov og til helt almindelige børn, som søger bevægelse i en mindre skala med faste rammer. Mette har sin egen dreng, Mikkel, med, som lever med autisme.
Er du i tvivl, om holdet er noget for dit barn, så skriv og hør mere om mulighederne: metteschmidtrasmussen@gmail.com