På spring/rytme 0. klasse arbejder vi med grundteknikker inden for spring- og rytmegymnastik. Det betyder, at du, ny som øvet, kan være med til at lære nye fede spring.
Vi har fokus på, at gymnastik skal være sjovt, og vi inddrager derfor leg i mange af de aktiviteter, vi laver. Til træningerne vil vi springe i stor- og minitrampolin, airtrack, øve koordination og teknik samt danse en masse.
Så har du lyst til at bevæge kroppen, stå på hænder, slå kolbøtter, vejrmøller og saltoer, så tag din ven eller veninde under armen, og kom og spring med os!