Babygymnastik & mikroFIT er et HEI-tilbud til babyer og én forældre pr. gang. Igennem forskellige sange, øvelser og lege - blandt andet sansetørklæder & sæbebobler - vil børnene få stimuleret sanserne og styrke deres motoriske udvikling. Øvelserne er tilpasset de smås alder og skaber både glæde og stærke bånd mellem dig og din baby. Vi kombinerer sjove nye aktiviteter med velkendte sange og lege, så din baby oplever genkendelighed og tryghed, god energi oh hyggelige sange. Vi garanterer, at både babyer og forældre bliver i godt humør. Indimellem laver vi små træningsøvelser for forældre, vi opbygger og vedligeholder kroppens muskelgrupper i et tempo, hvor alle kan være med. Medbring gerne et liggeunderlag, en dyne & et stykke legetøj til din baby.
Barnevogne kan stilles i indgangen ved HEI-hallen. Vi ses!